xDet skal ikke se ud som om at det er en stor hemmelighed at vi længe virkelig har haft meget behov for noget parterapi. Vi havde længe skændtes, vi havde ikke haft mulighed for at blive helt enige om noget som helst. Hver lillebitte ting kan ende i en stor debat, det er forfærdeligt fordi vi elsker hinanden. Han og jeg besluttede derfor at tage ud til en parterapeut. Hverken min mand eller jeg har aldrig nogensinde været til parterapi før, vi har jo ikke rigtig haft behov for parterapi. Undertegnede var en smule skeptisk da vi skulle bestille tiden, undertegnede tænkte hvorledes en person skulle kunne hjælpe os, terapeuten kender os jo ikke. Vi bliver alligevel helt enige om, at det ikke på nogen måde kunne skade vores forhold at vælge at give det er forsøg, det er jo sådan at det allerværste der kunne ske vil være at det ikke på nogen måde hjælper os. I tiden helt op til at vi skal ind til vores parterapeut bliver alle vores skænderier meget slemme. Undertegnede var lige ved at ville give op på forholdet, fordi undertegnede tror snart ikke på at vores ægteskab på nogen måde ville blive præcis det samme igen.
Han og jeg indgik en enkelt aftalte, vi lovede hinanden at vi uanset hvad skulle være fuldstændigt ærlige overfor hinanden under vores parterapi. Undertegnede vidste at vores ærlighed vil kunne komme til at gøre ondt, men såfremt det kunne hjælpe os, så vil det blive det hele værd. Dagen kom hvor vi skal have vores allerførste møde hos parterapeuten, vi var faktisk slet ikke på nogen måde uvenner hele morgene. Min mand tog min hånd på vej ud imod bilen, undertegnede mindes ikke på hvilket tidspunkt han senest gjorde det, skønt det virkelig var dejligt. Da vi var på vej ind til vores parterapi lurede undertegnede på min mand, undertegnede kunne se sorgen i min mands øjne, det var underligt, for det føltes meget som om at undertegnede så rigtigt på min mand for første gang i meget lang tid. Hans brune øjne sagde at han var ked af det hele, undertegnede behøvede ikke en parterapeut, for at jeg kunne være klar over at han virkelig ville have at det hele, alt hvad vi havde sagt og gjort, var helt anderledes. Undertegnede blev nødt til at skulle se direkte ud af vinduet, undertegnede kunne fornemme mine tårer presse på bag mine øjenlåg.
Dengang da vi ankom til stedet hvor vi skulle have vores parterapi gik det helt op for mig, alt hvad vi egentlig har forvoldt ved hinanden i lang tid, den måde hvorpå vi har såret hinanden meget på. Hvad i alverden var der dog hændt i løbet af hele det seneste år eftersom vi i dag stod ved en parterapeut. Undertegnede har svært ved at kunne placere de mange hændelserne i mine egne tanker, det absolut eneste som undertegnede huskede netop i det sekund hvor vi træder ind af terapeutens dør for at kunne få parterapi var, hvor højt iundertegnede elsker min mand. Dengang da vi endelig satte og begge to ned, faldt min kæreste helt sammen. Han og jeg nåede ikke at fortælle et eneste ord, han begyndte pludselig blot at bryde sammen. Min mand fik endelig sagt at han var ked af det hele, at det hele var sådan noget rod. Efter vores allerførste møde med denne dygtige parterapeut var vi begge to udmattede. Det hele føltes som om vi har gennemgået en følelsesmæssig boksekamp. Undertegnede var alligevel sikker på, at det var rigtig sundt for os at kunne få parterapi. Vi havde gået hos parterapeuten i meget mere end lidt over seks måneders tid, det hele havde faktisk været til stor hjælp for mig og ham. Han og jeg diskutere ikke over små ting, vi husker nu at vise vores kærlighed plus at vi snakker sammen. Det havde virkelig været rigtig slemt at skulle få perterapi, skønt det absolut var det hele værd. Undertegnede ved med sikkerhed at vores fælles fremtid ser lys ud nu.
